Publikasjoner
NIBIOs ansatte publiserer flere hundre vitenskapelige artikler og forskningsrapporter hvert år. Her finner du referanser og lenker til publikasjoner og andre forsknings- og formidlingsaktiviteter. Samlingen oppdateres løpende med både nytt og historisk materiale. For mer informasjon om NIBIOs publikasjoner, besøk NIBIOs bibliotek.
2024
Forfattere
Xueqi Li Sujie Zhang Chenyang Wang Bin Ren Fang Yan Shaofang Li Carl Jonas Jorge Spetz Jinguang Huang Xueping Zhou Huanbin ZhouSammendrag
In situ epitope tagging is crucial for probing gene expression, protein localization, and the dynamics of protein interactions within their natural cellular context. However, the practical application of this technique in plants presents considerable hurdles. Here, we comprehensively explored the potential of the CRISPR/Cas nuclease-mediated prime editing and different DNA repair pathways in epitope tagging of endogenous rice (Oryza sativa) genes. We found that a SpCas9 nuclease/microhomology-mediated end joining (MMEJ)-based prime editing (PE) strategy (termed NM-PE) facilitates more straightforward and efficient gene tagging compared to the conventional and other derivative PE methods. Furthermore, the PAM-flexible SpRY and ScCas9 nucleases-based prime editors have been engineered and implemented for the tagging of endogenous genes with diverse epitopes, significantly broadening the applicability of NM-PE in rice. Moreover, NM-PE has been successfully adopted in simultaneous tagging of the MAP kinase (MPK) genes OsMPK1 and OsMPK13 in rice plants with c-Myc and HA tags, respectively. Taken together, our results indicate great potential of the NM-PE toolkit in the targeted gene tagging for Rice Protein Tagging Project, gene function study and genetic improvement.
Sammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Sammendrag
«KAMPEN OM utmarka» var tittelen på den nasjonale temakonferansen som Norsk Bonde- og Småbrukarlag inviterte til på Gardermoen seinhausten 2022. Nett den tittelen var sjølvsagt ikkje tilfeldig, tvert om speglar den kjensla jamt fleire beitebrukarar i utmarka opplever om dagen, dei opplever at det går føre seg ein kamp om kva utmarka er og kva den skal vere. Denne artikkelen handlar nettopp om kva utmarka er. Den handlar om kva me grunnleggande sett snakkar om når me snakkar om utmark. Sagt på ein annan og litt meir filosofisk måte så handlar artikkelen om utmarkas sosiale ontologi og om korleis nett denne ontologien spelar seg ut i den daglege praksisen og forvaltinga av utmarka. Forfattarane argumenterer for at etter fleire tusen år med agrar dominans der jordbrukets interesser og behov har vore mesta einerådande, er det no forskjellige og konkurrerande ontologiar om kva utmarksområda eigentleg er. Med dette melder også spørsmålet seg om me i det heile teke kan og bør snakka om utmark lenger i forvaltning, forsking og politikk. For det kan skjula og tåkelegga, meir enn det klargjer for dei mange konfliktane som finn stad.
Forfattere
Daniel RasseSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Daniel RasseSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Linn Borgen NilsenSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Trond MæhlumSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Forfattere
Anne-Grete Buseth BlankenbergSammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Sammendrag
Det er ikke registrert sammendrag
Sammendrag
Det er ikke registrert sammendrag